Onboarding
Succesfuld onboarding af nye medarbejdere har to primære formål. At forkorte time to perform, dvs. hvor hurtigt du får succes, og at sikre, at kandidaterne bliver hængende.
Derfor er onboarding af nyansatte mere end en intro uge, pc og blomster på skrivebordet. Eller tonsvis af information, før kandidaterne er modne til at høre om det. Ifølge Harvard Business Review er den største barriere for at få succes, at kandidaten ikke forstår kulturen eller ’måden man gør det på her’. En anden analyse fra samme kilde dokumenterer, at de vaner, nye kolleger danner indenfor de første 6 uger, hænger ved.
Den første løser vi ved at finde ud af, hvad I gør i dag, og hvordan I accelerer pre-onboardingen. Det kan være digitalt, via nudging, gamification, videoer, case træning osv. Alt sammen med det formål at accelerere forståelse for det vigtigste, først.
Den anden løser vi ved at finde ud af, hvor og hvorfor forventningerne bristede hos dem, der forlader jer før tid. Vi afdækker kandidaternes kontaktpunkter fra ’vugge til krukke’ og finder ud af, hvor forventningsafstemningen kører af sporet, og hvad der skal til, for at de bliver hos jer.
Og hvis I mangler noget af det, som ingen har tid til, eller de færreste får lavet af sig selv (fx et Employer Value Proposition, storytelling, app, exit interviews), supplerer vi med det.