Adfærdsdesign er evidensbaseret kommunikation, og videnskaben dokumenterer, at det virker i praksis. Derfor adfærdsdesigner vi processer og handlinger, som gør det ‘nemt at gøre det rigtige og besværligt at gøre det forkerte’ (f.eks. at give rabat, huske at spørge, bruge billigere ressourcer på projekter osv.). Og omvendt.
Hvis I har behov for en forandring, men det er ‘for nemt at gøre det forkerte’, vil hverken træning, værktøjer, opfølgning m.m. have varig effekt. (F.eks. kunne en organisation ikke komme videre i deres skærmbilleder, før de havde husket at spørge om xyz, og i en anden organisation skulle de spørge CEO’en først). Det var så besværligt, at de valgte at gøre det rigtige i stedet for.
Adfærdsdesign er især effektivt i travle organisationer med store informationsmængder og kulturer, hvor mange kan vælge den forkerte løsning. Derfor anbefaler flere bureauer og konsulent virksomheder adfærdsdesign og nudging.
Det svære er at finde de adfærdsdesigns, der ændrer normen og får resten til at gøre det rigtige uden opfølgning.
Nudging
Vi bruger ‘nudging’ i kombination med adfærdsdesign, fordi de to tilsammen – brugt struktureret og systematisk – accelererer forandringer med blivende effekt.
Med adfærdsdesign skaber vi rammerne for, at flertallet ‘per default’ vælger det rigtige. Og med små ‘skub’ på det rigtige tidspunkt og i den rette kontekst bliver det hurtigere til en god vane og dermed den nye norm.
Det er en accelerator for handling og har et andet mål end dataindsamling (f.eks. ‘din mening er vigtig for os’).
Det svære ved ‘nudging’ er at regne baglæns fra jeres mål, (f.eks. en bedre placering i en kundetilfredshedsanalyse), så de konkrete forbedringspunkter (f.eks. proaktivitet eller ansvarsfølelse) bliver omsat til målrettede og systematiske handlinger.
